Undervisningforløb på Køreskolen

DEN FØRSTE DAG PÅ SKOLEN:

Alle holdstarts datoer er udover at være første undervisningsdag også en intro-dag og er helt uforpligtende. Forældre er også velkommen denne dag til at få sig et indtryk og en kop kaffe. Instruktøren gennemgår hele undervisnings-forløbet og sørger for at alle er orienterede om hvad der venter dem. Dette giver et rigtigt godt overblik til eleven så evt. forvirring ikke præger den kommende tid, og eleven kan sætte fokus på at lære og koncentrere sig. Alle spørgsmål vil blive besvaret grundigt af instruktøren. Eleven får udleveret sin logbog indeholdende lektionsplanen for hele forløbet. Skolens logbøger er overskuelige og indeholder en detaljeret beskrivelse af emner og i hvilken rækkefølge. Efter hver undervisning skal logbogen underskrives af elev samt kørelærer. Dette er ment som et overblik samt kvittering, og sikrer at eleven kommer igennem alle emner og øvelser.

Til anden undervisnings dag får eleverne en velkomst-kuvert indeholdende et brev som er et resume af introdagen med praktiske ting der skal huskes, en brochure om bilens teknik, en brochure om gode råd til teoriprøven samt køreprøven.

MANØVREBANE:

Kan betragtes som en kravlegård hvor eleven lærer de grundlæggende manøvrer og hvordan bilen betjenes. Grupper a´ 3 elever deltager pr. gang og hver elev får sin egen bil. Instruktøren dirigerer eleverne vha. en walkie talkie. Eleven guides i de forskellige manøvrer og det er helt ok at dumme sig. Kurset varer i alt 3 timer og kan afvikles i form af morgen-, eftermiddags- og aftenhold.

Øvelser på manøvrebanen:

  • Forberedelse til kørsel.
  • Igangsætning og standsning.
  • Kørsel i ottetal.
  • Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.
  • Baglæns kørsel med svingning.
  • Forlæns og baglæns slalom.
  • Parkering ved vejkant.
  • 2.gear,højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade
  • Vending.
  • Parkering i båse.

KØRSEL PÅ VEJ:

Efter manøvrebanen kommer eleven ud at køre på de trafikerede veje. Dette er allerede efter 3. lektion i lektionsplanen. Efterfølgende kører eleven imellem hver teoriundervisning, så det gennemgåede teori-lektion bliver øvet i det praktiske. Dvs. hvis eleven til teorien fx. er blevet undervist i rundkørsler, vil der i den efterfølgende kørsel-lektion øves regler og manøvrer i rundkørsler. Kørsel i forhold til teori-undervisningen fremgår i logbogen, som eleven skal have med til hver undervisning, både teori og kørsel.

TEORIPRØVEN:

Når eleven ifølge lektionsplanen er færdig med de nødvendige teorilektioner, kan den pågældende gå op til teoriprøven som foregår hos politiet. Husk at møde i god tid til teoriprøven så du kan slappe af inden prøven starter. Hvis du kommer forsent eller udebliver koster det et nyt gebyr til politiet. Du skal dokumentere for hvem du er og at du har modtaget den undervisning der er nødvendigt.Derfor skal du huske at have din ansøgning, logbog og gyldig pas med. Hvis du ikke har et pas skal du medbringe dåbs-,navne- eller fødselsattest med. Ligesom det blev trænet til teoriundervisningen på køreskolen, sidder du med mange andre i lokalet og der udleveres et ja/nej ark. Der er i alt 25 billeder der kører een af gangen på et lærred. Billederne er typisk taget fra førersædet i en bil og forestiller en situation man kan være i trafikken . Hvert billede har typisk 2-4 spørgsmål som læses op højt, og du besvarer ved at krydse ja eller nej på arket. Svares der forkert til ét af spørgsmålene til et billede regnes det som een fejl i det endelige resultat i teoriprøven, dvs alle spørgsmål til et billede skal besvares rigtigt for at få billedet rigtigt. Du skal svare rigtigt på alle spørgsmål i 20 billeder for at bestå teoriprøven, dvs der kan være op til 5 fejl-billeder og du vil bestå alligevel.

KØRETEKNISK ANLÆG:Køreskolens glatbane

Som noget af det sidste i undervisnings-forløbet, lidt før køreprøven, kommer eleven på et køreteknisk anlæg også kaldet glatbane. Kurset varer i alt 3 timer. Eleven får et godt indblik i hvordan en bil reagerer i de forskellige vej-tilstande som fx. på våde og glatte veje. Herved øves forskellige manøvre og eleven får træning i at betjene en bil der ikke er så samarbejdsvillig.

Der undervises i det følgende på køreteknisk anlæg:

  • Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse.
  • Hindringer på kørebanen.
  • Genvinde vejgreb efter udskridning.

DEN PRAKTISKE PRØVE:

Den prøvesagkyndige kommer og hilser på dig og skal, ligesom til teoriprøven, se dine dokumenter som du skal huske at tage med: ansøgning, logbog og pas. Dernæst vil den sagkyndige bede dig om at kontrollere bilens teknik. Du vil blive bedt om at kontrollere tre dele af bilen, og om de er i forsvarlig stand. Du vil ikke være i tvivl om hvad du skal svare for din kørelærer vil have øvet dette med dig, desuden vil du have fået skolens brochure med bilens teknik. Hvis du ikke kan svare på et spørgsmål skal du ikke at gå i panik ,for den sagkyndige vil så vælge andre dele af bilen som du skal kontrollere så du ender med at have besvaret tre dele af bilen.

Hvis du ikke kan dette kommer du ikke ud at køre og vil ikke få dit kørekort den dag. Skolens brochure er meget god til at få indøvet de spørgsmål der kan komme i denne del af prøven så bed om den hvis du ikke har fået den.Tilsidst vil den sagkyndige køre en ca 25 min køretur med dig dette for at teste dine praktiske færdigheder og ædfærd som en bilist i trafikken. Under kørslen får du de nødvendige anvisninger om rute, manøvrer etc.

Under kørslen skal den prøvesagkynde gribe ind ved brug af køretøjets betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. De manøvrer, som er indøvet på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg, skal ikke ved prøven udføres separat, men indgår i forbindelse med den normale betjening af køretøjet under kørslen. Dog skal baglæns kørsel, herunder baglæns kørsel omkring hjørner indgå stikprøvevis, men kan kun kræves udført med nogen præcision. Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om elevens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.Du er først færdig med din prøve når du har slukket for blinklys, trukket håndbremsen og har slukket for motoren. Resultatet af prøven meddeles straks efter prøvens afslutning.

TILLADTE PAUSER I FORLØBET:

Det er ikke tilladt at holde pause i mere end 3 måneder i undervisningsforløbet, så der bør sørges for planlægning af tid så der ikke holdes længere pause. Eleven tilrættelægger selv sin teoriundervisning og kørsel sammen med kørelæreren og skal blot være opmærksom på at få undervisningen i en bestemt orden, hvilket er bestemt ved lov. Skolens logbøger er lavet efter denne lovgivning. Udover denne max 3 måneders pause-lov, bestemmer en elev selv, hvor hurtigt det skal gå med at tage kørekortet.

DIN INDSATS:

At du går til teoriundervisning en gang om ugen er ikke ensbetydende med, at du blot kan sætte dig tilbage i stolen og regne med, at du består teoriprøven første gang. Du skal selv yde en indsats. Det gør du bedst ved at læse i din teoribog, som du erhverver på køreskolen. Du skal forberede dig hjemme på de lektioner, der gennemgås ved næste teoriaften.

Det er vigtigt at du selv tager medansvar for din læring ved at deltage aktivt i undervisningen. Vi kan anbefale at du køber en CD-rom med teoriprøver, så du kan øve dig derhjemme.

Umiddelbart efter du har påbegyndt uddannelsen skal du hos din egen læge få udfærdiget en lægeattest. Såfremt den lægelige undersøgelse giver anledning til helbredsmæssige bemærkninger, skal du straks meddele dette til din kørelærer.

FØRSTEHJÆLPSKURSUS:

Et intensivt kursus hvor du lærer færdselsrelateret førstehjælp.

Loven kræver at alle der skal have kørekort for første gang skal vedlægge kursusbevis for gennemført færdselsrelateret førstehjælp. Dette kursusbevis i skal sammen med andre dokumenter f.eks. lægeattest indleveres til borgerservice når teoriprøven skal bestilles.

Kurset må ikke være mere end 12 måneder gammelt, og skal være gennemført af en instruktør som er autoriseret af Dansk Førstehjælpsråd.

Kurset omfatter 4 timers undervisning indeholdende førstehjælp i basal genoplivning (4 timer) og færdselsrelateret førstehjælp (4 timer).